Nana er født på den græske ø Chios af en herreløs gylden tæve. Hun blev født ca. 1 november 2004. En hundeelsker ved navn Anna, der driver restaurant på øen fik at vide at der et sted lå 2 små hvalpe dræbt af biler på en vej. Hun kørte ud for at finde evt. andre fra kuldet og fandt så tæven med 5 små hvalpe. Desuden en halvstor hanhvalp fra sidste kuld.
Anna kørte ud med mad til dem, men i december blev det koldt og regnvejr og især de tynde hvalpe frøs. (De tullede rundt og åd deres egen afføring)
Anna tog dem hjem til sig og da hun er med i foreningen Graeskehunde, blev de annonceret på deres hjemmeside til adoption, hvis altså blodprøverne var OK.
Nana, hendes 2 søstre og 2 brødre og Tøsen, deres mor landede i Kastrup den 12 jan. 05. Storebror blev aflivet pga en infektion.

Allerede inden jeg fik hende til DK, havde jeg døbt hende Nana efter Anna , der reddede familiens liv. Men min mor hedder Anna, så det blev til Nana.

NANA OG FAMILIE FORLADER GRÆKENLAND
Den 11-01-05 bliver familïen let bedøvet pakket i transportkasser og kørt til øens havn. Her går færgen kl.23 og der er 10 timers sejllads til Athens havn.
Derefter køres i bil til Athens lufthavn og venten der. Kl 16:50 landede flyet i Kastrup.
Det var utroligt spændende og mærkeligt at stå og vente til de kom ud. Jeg havde aftalt med foreningen, at jeg godt ville have den blideste af tævehvalpene og Anna havde givet den halsbånd på som kendetegn. Ellers var jeg 1ste vælger. Nana var den eneste af hvalpene med lys næse og grønne øjne.
Det var overvældende at se sin nye hvalp for første gang og jeg blev chokkeret over hvor tynd hun var. Ca. 12 uger ? og ribbenene stak ud og hoftebenene stod op i vejret, Hun var klart den svageste af dem.

Se billederne fra Kastrup under  siden "Nanas billeder"

Endelig kom vi hjem til de andre hunde og hun var kun svagt interesseret i dem.
Det første jeg opdagede var at hun ikke kunne komme af med urinen, så jeg var sikker på, at hun havde en blærebetændelse. Hendes afføring var fyldt med blod, så en mave/tarmbetændelse var der også.
Iste nat sov hun mellem de andre i min seng.
Næste morgen var vi til dyrlæge kl. 10:30, hvor jeg jo fik at vide at hun var stærkt underernæret og meget svag. Så gik det videre med skånekost , penicillin, væske med druesukker fra eengangsprøjte mm.
Der kom gang i maven med det resultat, at jeg konstaterede, at hun var fyldt med bændelorm. Det blev også ordnet og efter en uge måtte hun igen til dyrlæge pga maven og derefter gik alt fremad. Jeg fik da at vide, at hvis hun ikke blev OK nu, ville hendes krop blive forkert udviklet pga den stærke underernæring og mangel på kalk og fosfor. Jeg kunne godt se, at hendes hoved var for stort til kroppen.
Heldigvis gjorde hendes svaghed, at de voksne hunde ikke kunne drømme om at gøre hende noget, og hun ønskede kun at ligge at sove ved een af dem.
Hendes forhold til mig var ikke godt, da hun ville være i fred, men skulle jo tvangsmedicineres og have væske.
Fra februar gik alt fremad og med kogt kylling, ris og hvalpemad voksede hun sig til en normal hvalp, dog aldrig med hvalpefedt.

Sidst i februar kom den sødeste Mail fra Anna på Chios.
Kjære Ulla!!!
Gud hvor deilig Nana er blitt. Hun var en gang ei meget sjenert, tynn, lita jente, men heldigvis er det fortid. Og jeg kan se hun har det riktig godt hos deg. Rørende at hun ble oppkaldt etter meg.Gi henne en stor klem fra meg.
Vennlig hilsen Anna på Chios.
Nana går til træning i Ishøj Brugshundeklub og det går fremad med lydighed.
I starten, hvis hun fik kommandoeen NEJ, kiggede hun på mig og gik hen for at slikke en af de voksne hunde i hovedet, hvilket fik mig til at føle , at hun bare opfattede mig som et ansat servicedyr i huset.