Doggy
Doggy var en blanding af ihvertfald gravhund.Jeg fik ham omkring 14 års alderen og han var da lidt over 1år.Vi kendte ham fra haveforeningen om sommeren og han flyttede gradvis hjem til os. Den familie der havde bestilt ham som 8 ugers , ville ikke have ham pga hans udseende, og der var tale om at drukne ham. Men det ville tæveejerens far ikke gå med til, og de tog ham så midlertidig. Han var en sund, stærk hund og meget klog. Hele familiens samlingspunkt og et stort savn, da han som 13-14 årig måtte aflives. Jeg var da flyttet hjemmefra.

Tarzan
Tarzan var en blanding af dansk varmblod og lippizaner, stor og hvid. Jeg elskede ham usigeligt og er aldrig kommet mig over, at skulle miste ham som en alt for ung hest.

Casper
Casper var en stor dejlig stribet kat, som jeg fik tilfældigt. Jeg var i Dyrehaven med Tarzan og  red ned til Rådvad Kro og drak en sodavand ved søen. Gennem Rådvad på tilbagevejen spurgte nogle beboere til hesten og jeg stoppede. Da de roste hesten, sagde jeg at de altid havde så flotte katte i landsbyen og da jeg red derfra , havde jeg Casper i en nylonpose. Casper blev 16 år og de aftener , hvor jeg nervøs og bange har gået og kaldt på ham kan ikke tælles.Casper overlevede mine andre katte og var der, da jeg fik min først hund som voksen.Det nød han gavn af, fordi han var svag og træt, så gravhundene kunne sikre ham i haven mod overgreb fra unge katte.
Mens jeg havde Casper fik jeg en abyssinerhunkat, der efter et par år fik 2 stk hankillinger, som jeg beholdte. Desværre blev ingen af dem særlig gamle, for de blev alle kørt ihjæl.
Da Casper døde var det slut med katte , det var for farligt, der hvor jeg boede.

Bamse
Smukke Bamse var en langhåret dværggravhund. Jeg mødte ham på min arbejdsplads. Han var med, fordi han skulle aflives efter fyraften, så ejeren havde ikke tid til at køre hjem efter ham først. Han var da 14 mdr.
Bamse var født på det, vi idag ville kalde en hundefabrik og der var ikke tid til socialisering.. Ved 7 mdr. alderen byttet til en yngre familie med arbejde , landbrug , heste , høns, hundekennel  og børn. Så de havde heller ikke tid..
 Han var så bange for alting og verden var skræmmende for ham. Efter 4 mdr. hårdt arbejde begyndte han at logre lidt med halen. Kunne gå løs , men traskede lige i hælen på mig, uden at undersøge noget. Efter lidt over 1 år blev han bedre og jeg besluttede at anskaffe noget selskab til ham.
Derefter købte vi Sacha.
Bamse blev kun 9 år. Han blev opereret i en skulder og under genoptræning fik han 2 diskusprolapser i halsen, og de kunne ikke opereres.

Sascha
Sascha blev købt som Bamses veninde og min datters hund. Camilla var da 7 år.
Sascha var også en langhåret dværggravhund og Bamses modsætning. Hun var meget selvbevidst og en rigtig lille frækkert og Bamse elskede hende fra første ejekast. Da Sascha var 1 1/2 år fik jeg lyst til endnu en hund og vælget faldt på cavalier king charlesspaniel.
Sascha blev 12 år og fik da en diskoprolaps.

Lady
Lady var en trefarvet cavalier med lidt farvefejl, derfor billigere til salg. Hun var 4 1/2 mdr, da hun blev købt og det passede fint til gravhundene at hun ikke var så sart.Og sjov, mild fin tæve , der desværre blev noget plaget , først af spondylose, og senere af medfødt hjertefejl. Men stort set var Lady en superaktiv hund, der gjorde en dyd af at kunne leve op til gravhundenes aktivitetsniveau, også mht musejagt.
Lady blev aflivet da hun var 14 år og 3 mdr pga nedsat blodomløb, der kunne få hende til at besvime.

Charley
Charley kom ind i familien som nr 4 hund. Han kom fra en hvalpefabrik, der havde overskud af usolgte hanner. Han var også en 3 farvet cavalier.Jeg tror ikke at der var rørt ved ham i 1 /2 års tid og stuehuset kendte han ikke, så at få halsbånd og snor på og flytte til bymæssig bebyggelse med biler mm. var en stor forandring for ham. Han fik også et navn.
Charley faldt hurtigt til, blev renlig på 1 dag og satte sig ned , når jeg sagde hans navn, så han var nem. Iøvrigt gjorde han, hvad de andre 3 hunde gjorde og på den måde lærte han de almindeligste kommandoer.
Han var en meget glad hund ,men ikke særlig selvsikker og kunne ikke drømme om at udfordre Bamse eller nogen andre.
Som 7 årig fik han konstateret medfødt hjertefegl, men kom straks i medicins behandling og levede lykkelig uvidende videre, til han som 11-12 årig måtte aflives pga falsk sukkersyge.

Tracey
Tracey var en kulsort cockertæve,der skulle være jagt og avlshund. Som 2 årig fik hun konstateret HD i svær grad og kunne så ikke benyttes til nogle af delene. Tracey var meget smuk og da også sit års højsrangerende ungtæve i DK.
Tracey fik et godt og aktivt liv og jeg forgudede hende for hendes skønne sind.Tracey var 1/2 storesøster til Victors mormor, DKCH, KLBCH Iorrendrill´s Miss One and Only.
Tracey blev 11 år, da hofterne gjorde, at hun måtte have fred.

Donna og Wilma var kuldsøskende.
Donna var også en kulsort cockertæve, som jeg købte for at få  mulighed for at prøve at avle. Desværre viste det sig, at hendes HD status var D, hvilket så udelukkede avl. Donna var en meget energisk og aktiv hund, der ikke var helt nem at få afreageret. Gudesmuk og elegant.
Desværre døede Wilmas ejer i en meget ung alder og jeg havde jo kendt Wilma, fra 5 ugers alderen og talte tit med ejeren.Så da Wilma pludselig ikke havde nogen steder at bo, tog jeg også hende.
Det var en fatal fejl, for konkurrencen mellem dem blev til slagsmål af den uoprettelige slags.Og da jeg ikke turde formidle nogen af dem videre pga deres hektiske temperament, måtte jeg efter et stort slagsmål vælge at lade dem begge aflive som 3 1/2 årige.
En frygtelig beslutning, jeg aldrig kommer mig over.
Jeg havde på dette tidspunkt fået Molly som erstatning fra Donnas opdrætter, og jeg var bange for, at de skulle tage livet af hende, når hun blev kønsmoden.